BILUDLEJNING OVER HELE VERDEN

Discount Rent A Car tilbyder nogle af de bedste priser på billeje på Spaniens Costa Cálida. Lej bil i tre nemme trin: Indtast dit rejsemål, vælg en bil og book online. Vi har et bredt udvalgt af biler, fra mindre biler til stationcars til hele familien. I priserne er inkluderet ansvarsforsikring, ubegrænset kilometertal og vejhjælp. Man kan nå Costa Cálida via flere forskellige lufthavne, Murcia lufthavn, Alicante lufthavn, Valencia lufthavn eller Almería lufthavn.

Costa Cálida rejseguide

Costa Cálida udgøres af 250km kyststrækning fra Alicante til Almería i regionen Murcia i det sydøstlige Spanien. Costa Cálida, som ligger mellem Costa Blanca i nord og Costa del Sol i syd, er det kystområde i Spanien, som har flest solskinstimer og færrest regnvejrsdage.

Det er ved stranden, at livet udspiller sig i Costa Cálida. Mange af de smukke strande med blåt badeflag har rene klare vande og fortræffelige faciliteter, lige fra lange sandstrækninger med strandbarer og vandsport til uberørte vige, man kun når fra havet. Strandene kan blive for travle i juli og august, så det er værd at søge efter de skjulte perler, du aldrig ville finde uden en bil. De populæreste områder langs kysten er Santiago de la Ribera, La Manga del Mar Menor, Puerto de Mazarrón, Águilas og Los Alcazáres.

Mar Menor er et spektakulært rejsemål på Costa Cálida. Man mener, der er tale om verdens største naturligt dannede indsø. 170 km2 saltvandslagune, som er adskilt fra Middelhavet af et smalt stykke land. Det krystalklare vand er lunt, roligt og pragtfuldt at svømme i. Her er masser af fine sandstrande, hoteller, dykkerskoler og vandsportaktiviteter i nærheden. Nord for Mar Menor ligger Lo Pagán, som er kendt for sine særlige mudderbade.

Den historiske by Cartagena, som var forsvarshavn i over 2000 år, fremviser den forskelligartede kulturelle arv med fantastiske arkæologiske skatte og monumenter. Attraktioner i hovedbyen Murcia omfatter blandt andet et romersk teater, en gotisk katedral og mange interessante museer.

Den regionale naturpark Las Salinas y Arenales de San Pedro del Pinatar er hjemsted for et rigt fugleliv og har adskillige unikke økosystemer, blandt andet saltflader, sandbanker, strande og fyrreskove.

Regionen Murcia skiller sig med sine mange kontraster: sletter og bjerge, vinmarker og højsletter. De frodige sletter ved Costa Cálida producerer et væld af friske frugter og grønsager. Ris spiller en afgørende rolle i gastronomien her, sammen med skaldyr fra Middelhavet og vildt fra bjergene. Og husk at smage på de fine vine fra regionerne Jumilla og Yecla og de søde mandeldesserter og –kager.

NOTE! This site uses cookies and similar technologies.

If you not change browser settings, you agree to it.

I understand