BILUDLEJNING OVER HELE VERDEN

Udforsk Fuerteventura med Discount Rent A Car. Vi tilbyder nogle af markedets bedste priser på billeje på De Kanariske Øer, især ved afhentning i lufthavnen. Vores søgemaskine søger hver dag efter de bedste tilbud hos de store biludlejningsfirmaer, vejhjælp, ubegrænset kilometertal og ansvarsforsikring er inkluderet. Lej en jeep og udforsk vulkansletterne eller hent en minivan, hvis du rejser sammen med en gruppe venner.

Fuerteventura rejseguide: Den længste kyststrækning på De Kanariske Øer

Fuerteventuras gyldne strande dækker over 20% af øen, og de turkisblå vande frister hele året rundt! Der er masser af spændende steder og fritidsaktiviteter langs kysten - lige fra dykning og kite-surfing til delfinture og storfiskeri. Sæt dig på førersædet og udforsk de fredfyldte små byer og charmerende restauranter, som byder på frisk fisk og lækker lokal gedeost.

Øen er blevet erklæret biosfærereservat af UNESCO for at bevare det rige liv i havet og forskellige økosystemer. Man kan køre fra nord til syd i bil på tre timer, men vi anbefaler, at du tager dig tid til at nyde det pragtfulde sceneri. Vejene langs østkysten er relativt flade, mens kystvejene ved vestkysten byder på en spektakulær udsigt.

Besøg hovedbyen Puerto del Rosario med de mange spændende butikker og indkøbscentre. Den charmerende, tidligere hovedby Betancuria ligger i en malerisk dal på vestkysten og har nogle af øens bedste restauranter. Tindaya-bjerget var engang et helligt bedested for øens oprindelige beboere. I dag er det et fantastisk sted, hvis man vil klatre, kigge på fugle eller blot nyde den smukke udsigt.

De populæreste feriesteder er Corralejo og Morro Jable. Jandia er Fuerteventuras sydligste halvø og hjemsted for øens længste strande, bl.a. Playa de Sotavento.

Ferie med børn? Besøg Oasis Park på sydvestkysten – en underholdende dyrepark med søløver og en enorm botanisk have. Baku Water Park på nordøen er også et godt udflugtsmål. Perfekt til en solferie hele året rundt og Fuerteventuras uberørte strande og fascinerende sandbanker sørger for, at du rigtig kommer i feriestemning.